svarkv

Trafikvalgmødet i Østerbrohuset 6/11 i tilknytning til kommunevalget i København:
Trafikspørgsmål til
de politiske partier i København

Som optakt til valgmødet har vi stillet de indbudte partier en række centrale trafikspørgsmål.
Her kan du se de svar vi har fået fra partierne.

Svarene er skrevet af følgende:

Socialdemokratiet: Johannes Nymark
Konservative: Ole Hentzen
Venstre: Lise Helweg og Søren Pind
De Radikale: Lars Rimfalk Jensen
SF: Jens Johansen, Bo Asmus Kjeldgaard og Sven Milthers
Enhedslisten: Mikkel Warming
De Grønne: Jean Thierry
Bydelslisten: Kjeld Lykke
Solidarisk Alternativ: Lars Hutters

Således skrev vi til partierne:

Trafikprognoser fra Vejdirektoratet og Trafikministeriet peger på en eksplosiv udvikling i biltrafikken i hovedstadsområdet på 25% i perioden frem til år 2010.

Rådet for Bæredygtig Trafik er bange for, at omtalte prognose er ved at blive en ikke-besluttet forudsætning for udarbejdelsen af HURs Trafikplan 2003.

Den konstaterede vækst i biltrafikken i København står i skærende modsætning til den målsætning for trafikken, som har været gældende siden vedtagelsen af Københavns Kommuneplan 1997: "Det er et hovedmål for trafikplanlægningen i København at fastholde eller mindske det nuværende biltrafikniveau på kommunens gadenet og sikre en hensigtsmæssig afvikling af den nødvendige biltrafik på de bedst egnede veje, således at befolkningen udsættes for den lavest mulige miljøbelastning".

Den omtalte kontrast mellem den faktiske udvikling og kommunens målsætning er baggrunden for de følgende 10 spørgsmål, udarbejdet af Rådet for Bæredygtig Trafik, til repræsentanter for de opstillingsberettigede partier til kommunevalget i Københavns kommune november 2001.

1. Havnetunnel

Der rumler fortsat planer om anlæg af en østlig havnetunnel fra Søndre Frihavn under havneløbet til Refshaleøen. Dette skulle kombineres med en trafikløsning for Indre By, hvor trafikken skal kunne køre i et ringvejssystem rundt om Middelalderbyen. Nogle giver udtryk for, at disse anlæg vil kunne aflaste trafikken i Indre By, samtidig med at trafikbetjeningen af Københavns havneområder forbedres. Andre giver udtryk for, at de omtalte trafikanlæg vil føre til mere trafik, og at man for at mindske biltrafikken skal bruge en stribe af trafikbegrænsende tiltag samt færdiggøre ombygningen af området omkring Nørreport Station, således at den sydlige vejbane mellem Nørreport og Købmagergade skal lukkes og indgå i en samlet forplads med et sammenhængende fodgængerområde helt frem til stationen.

Går du ind for, at Havnetunnelen på ny inddrages i debatten om aflastning af trafikken i Indre By?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - der er fortsat for mange uløste problemer på Amager og delvis Østerbro.
Konservative	ja
Venstre	ja
Radikale	Det Radikale Venstre tror ikke på at en havnetunnel vil betyde mere trafik - tværtimod vil den fjerne en store mængde biler fra Knippelsbro
SF		nej
Enhedslisten		nej - en havnetunnel vil samlet øge trafikbelastningen i København. Vi kan nå langt med alene at gennemføre trafikreducerende omlægninger af vejnettet, så pendlere i højere grad motiveres til at benytte kollektiv trafik fremfor bilen.
Solidarisk Alternativ		nej
De Grønne		nej - pengene skal bruges på kollektiv trafik, cykler og fodgængere, ikke på biler
Bydelslisten		nej - men hvis den bliver inddraget, så må det være et krav, at den nedgraves helt ud til Lyngbyvej og på tilsvarende måde på Amagersiden ud til forbindelse med motorvejsnettet.

Går du ind for, at den planlagte ombygning af området omkring Nørreport til et sammenhængende fodgængerområde færdiggøres?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - der er behov for en trafikafvikling ad Nørrevold. I modsat fald vil trafikken blive presset over i den boligrige Farigmagsgade.
Konservative		nej - Der kan ikke accepteres nogen kapacitetsforringelse inden at der forøges i for eksempel Sø-snittet.
Venstre	ja
Radikale	ja - det Radikale Venstre har hele tiden støttet projektet og støtter generelt ethvert tiltag på bedre korrespondence mellem kollektive trafikmidler
SF	ja
Enhedslisten	Ja - det er vigtigt at skabe gode rammer for de store stationer - og samtidig inddrage vejareal til gående. Projektet vil endvidere tage luften ud af planerne om en ringvej rundt om den indre by - en ringvej som er knyttet til havnetunnel-projektet.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja
Bydelslisten	ja

2. Hastighedsbegrænsninger

Hastighedsbegrænsninger er et vigtigt middel til begrænsning og regulering af biltrafikken og forøgelse af trafiksikkerheden. Rådet for Bæredygtig Trafik foreslår en hastighedsbegrænsning på 30 km/t på indkøbsgader og veje uden cykelstier i centralkommunerne og 20 km/t i indre by. Tillige ønsker vi, at der ikke i kommunen må være veje med højere byhastighedsgrænser end den generelle på 50 km/t.

Kan du gå ind for de foreslåede ændringer i hastighedsbegrænsningerne?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - så længe de nuværende hastighedsgrænser ikke overholdes, er der en stor opgave at løse. Hastighed i boligkvarterer max. 40 km/t.
Konservative		nej
Venstre		nej
Radikale		Det Radikale Venstre støtter begrænsninger i boligområder, men er mod nedsættelse på gennemkørende veje. En for drastisk nedsættelse vil være til større skade end gavn.
SF	Ja til en generel 50 km begrænsning i kommunen, men de andre konkrete forslag fra rådet er for skematiske og kræver derfor en grundigere bearbejdning, der også kan indebære lokale variationer.
Enhedslisten	ja - i Enhedslisten arbejder vi for at få en generel hastighedsgrænse i byen på 40 km/t og 30 km/t i boligområder.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - men vi foretrækker max. 30 km/t i hele kommunen og 20 km/t i Indre By
Bydelslisten	ja

3. Kørselsafgifter

Kørselsafgifter betragtes som et af de virkemidler, der effektivt kan bidrage til at mindske omfanget af biltrafik. I begyndelsen af den ny valgperiode skal HUR, bl.a. efter indstilling fra Københavns Borgerrepræsentation, vedtage en Trafikplan 2003.

Går du ind for, at det i planen besluttes at regulere biltrafikken i Københavns kommune ved indførelse af kørselsafgifter?

	ja	nej
Socialdemokratiet	ja - roadpricing!
Konservative		nej
Venstre		nej
Radikale	ja - det Radikale Venstre har flere gange fremført forslag om indførelse af bompenge. Vi er stadig tilhænger af en bompengeordning, men vi accepterer også Roadpricing (kørselsafgift) for at nedbringe unødvendig bilkørsel.
SF	ja - men det skal indføres for hele HUR-området.
Enhedslisten	Kørselsafgifter skal primært bruges til at begrænse den daglige pendling ind og ud af byen - derfor er det mest oplagte at benytte et elektronisk bompengesystem, som har fungeret i 12 år i Oslo. Provenuet skal gå til at udbygge og billiggøre den kollektive trafik. Road-pricing indebærer mange uløste problemer og er alt for dyrt.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - når road-pricing bliver teknisk muligt og økonomisk forsvarligt, så støtter vi det på betingelse af at det ikke fungerer som "big brother". Krav om at alle biler har et HT-kort i ruden er en god overgangsløsning.
Bydelslisten		nej

4. Befordringsfradrag

Befordringsfradraget har som konsekvens, at det belønnes at bo langt væk fra arbejdspladsen, og at store pendlingsafstande dermed fremmes. Ændringer vedrørende befordringsfradraget besluttes i Folketinget. Det har været bragt i forslag, at befordringsfradrag - som i Holland - alene skal gælde brugere af den kollektive trafik, men ikke bilister, for således at fremme overflytning af trafikanter fra bil til kollektiv trafik.

Mener du, at Folketinget skal holde fast ved befordringsfradraget i sin nuværende form?

	ja	nej	ved ikke
Socialdemokratiet			Store landområder har reelt intet alternativ til privatbilen. Ofte må ægtefæller (f.eks. én af dem) køre langt for at finde relevant arbejde.
Konservative	ja
Venstre	ja
Radikale		nej - der kunne være et begrænset kørselsfradrag for transport til nærmeste offentlige trafikterminal ("Park & Ride") og derfra kun fradrag for kollektiv transport.
SF		nej
Enhedslisten		nej - Enhedslisten støtter at befordringsfradraget omlægges - det kan være i form af at det alene ydes til kollektive brugere og kun bilister med dårlige kollektive trafikforbindelser får fradraget. En anden model er at lade arbejdsgiverne betale transportomkostningerne og yde et statsligt tilskud til virksomheder mv. efter andel der benytter den kollektive trafik.
Solidarisk Alternativ		nej
De Grønne		nej
Bydelslisten		nej

Såfremt svaret er bekræftende, kan du så gå ind for at fradraget fjernes i forbindelse med bilkørsel, men opretholdes ved anvendelse af kollektive transportformer?

	ja	nej
Socialdemokratiet
Konservative		nej
Venstre		nej
Radikale
SF
Enhedslisten	Ja - såfremt en sådan ordning kan administreres og at borgere uden reel kollektiv trafikmulighed friholdes.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - tilskud er mere socialt retfærdigt end fradrag, men det er bedre at begrænse fradraget til kollektiv trafik, fremfor at bevare den nuværende ordning.
Bydelslisten	ja

5. Fredeliggørelse af Indre by

Tanken om at gøre den indre by - Middelalderbyen - fri for bilkørsel har været på dagsordenen længe. Undtagelser fra hovedreglen kan f.eks. omfatte handicapkørsel og mindre varevogne i bestemte tidsrum. Bilkørsel kan erstattes af små eldrevne busser, der cirkulerer f.eks. i tre-minutters drift.

Går du ind for at fredeliggøre indre by for bilkørsel?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - ikke realistisk. Derimod parkeringsrestriktioner og varecertificering.
Konservative	ja - Men ikke i den totale form, idet byens indre efter min opfattelse da vil uddø.
Venstre	ja - Ved oprettelse af en havnetunnel
Radikale	ja - Det Radikale Venstre har intet imod en begrænset biltrafik evt. i form af den færdsel der i dag er i "Strædet"
SF	ja - men der er behov for en grundig diskussion af den konkrete model.
Enhedslisten	ja - den indre by skal - som den øvrige by - gøres mindre bilbelastet. En særlig indsats for at fredeliggøre den indre by må dog ikke indebære, at trafikken bare flyttes andre steder hen. Det skal være en kombineret indsats som samlet mindsker bil-trykket.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - vi vil starte med Indre By og Christianshavn, derfra kan bilfriheden brede sig ud over resten af byen, i takt med de lokale beboeres ønsker, og i takt med at vi får løst de problemer som enkelte kan have med at klare sig uden bil.
Bydelslisten	ja

Går du ind for etablering af et kollektivt trafiksystem i indre by baseret på eldrevne minibusser?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - den kollektive trafik skal hænge sammen: S-tog, Metro og bus.
Konservative	ja
Venstre	ja - Såfremt det ikke bliver en meget dyr løsning for borgerne (evt. RUF)
Radikale	ja - Det bør dog begrænses hvor disse kører, ligeledes er det vigtigt at de har tilknytning til det øvrige kollektive transportsystem
SF	ja - det er en af mulighederne, men det er en forudsætning at de ikke skal have strøm fra luftledninger el. lign.
Enhedslisten	ja - Enhedslisten støtter at der i højere grad etableres lokale kvartersbusser, herunder i indre by. Disse skal selvfølgelig være miljørigtige, dvs. el eller på sigt brintdrevne. Endvidere ønsker vi moderne sporvogne i København og disse skal naturligvis også betjene den indre by.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - suppleret med et overordnet sporvejsnet (letbane) der også trafikerer Indre By.
Bydelslisten	ja

6. Parkering

Københavns kommune kræver næsten altid anlæg af en parkeringsplads for hver 100 kvadratmeter nyt etageareal. Det uanset om der bygges tæt ved god kollektiv trafik. De mange parkeringspladser stimulerer folk til at benytte bil. Normalt udløser en parkeringsplads i de centrale dele af København omkring seks daglige kørsler. For at stimulere folk til at undlade at benytte bil i samme omfang er det derfor effektivt at sætte en stopper for anlæg af så mange parkeringspladser.

Støtter du tanken om at sætte et begrænsende loft på, hvor mange private parkeringspladser der må anlægges ved nybyggeri?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - nuværende ordning er OK. Vi har flere steder brændt fingrene ved ikke at kræve parkering f.eks. ved boligbyggeri.
Konservative		nej
Venstre		nej - ønsker hellere P-kældre
Radikale		nej - der arbejdes allerede i dag med variation i Kvm-tallet ved mulighed for dobbeltparkering - Arbejde om dagen og privat i nattetimerne.
SF	(ja) - spørgsmålet kan ikke besvares generelt; vi vil dels se på de konkrete forhold, dels presse på for at få krav om ordentlige cykelparkeringsforhold både ved boliger og ved kontorer og butikker m.m.
Enhedslisten	ja - generelt ønsker Enhedslisten antallet af P-pladser reduceret på overfladen og det nuværende generelle krav om mindst 1 P-plads pr. 100 kvm etageareal er for højt.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja
Bydelslisten		nej - men P-pladserne skal være underjordiske.

I bekræftende fald ønskes oplyst, om du kan gå ind for en grænse på maksimalt en parkeringsplads for hver 350 kvadratmeter etageareal?

	ja	nej
Socialdemokratiet
Konservative
Venstre		nej
Radikale
SF
Enhedslisten		nej - det er ikke hensigtsmæssigt at fastlægge et fast generelt loft som gælder alle former for nybyggeri med P-pladser. Nogle byggerier skal slet ikke have P-pladser - f.eks. har vi foreslået at der lokalplanlægges med bilfrie boligområder (kun enkelte P-pladser til handicapbiler etc.). Ved byggerier som ikke ligger tæt ved kollektiv trafik og som man kan forudse tiltrækker mange, bør der anlægges P-anlæg i kælder efter konkret vurdering af behovet, så bilerne ikke fylder gaderne udenom op.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - bilfri zoner skal dog ikke indeholde egentlige parkeringspladser.
Bydelslisten

7. Opera og Skuespilhus

A.P. Møllers planer om en opera på Dokøen samt statens og Københavns kommunes plan om et skuespilhus på Kvæsthusbroen er blevet opfattet som en trussel mod en trafikal fredeliggørelse af de indre bydele. Det slør, som Københavns kommune har løftet vedrørende trafikafviklingen til de to kulturinstitutioner, viser, at der satses på bilen som det vigtigste transportmiddel. Det vil betyde en yderligere miljømæssig belastning af Holmen, Kvæsthusbroen og de tilstødende gader.

Hvis disse kulturinstitutioner placeres som foreslået, kan trafikken til og fra disse løses alternativt uden parkeringsanlæg, eksempelvis ved at kombinere metro'en på Kgs. Nytorv med havnebus, pendulbåd mellem Nyhavn og operahus, shuttlebus fra metro'en på Christianshavns Torv, gangtunnel over havneløbet

Kan du i Borgerrepræsentationen arbejde for, at tilgængeligheden til de to nye kulturinstitutioner klares uden oprettelse af nye parkeringsanlæg?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - men parkering begrænses til "Sjællandssiden". De 200 parkeringspladser under de fredede kraner nedlægges, når parkeringsanlæg på Skt. Annæ Plads er på plads.
Konservative		nej
Venstre		nej
Radikale		nej - der skal forefindes en rimelig parkeringsmulighed, men ikke oprettes flere end nødvendigt.
SF	(ja) - vi har sagt ja til operahuset på Dokøen med forbehold for parkeringsforholdene.
Enhedslisten		nej - der vil efter Enhedslistens vurdering være behov for et mindre fælles P-anlæg placeret under skuespilhuset - størrelsen vil afhænge af viljen til at udbygge den kollektive trafik til Operaen. Hvis ikke der etableres P-anlæg vil gæsterne parkere i de omliggende gader.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - der skal ikke bygges parkeringspladser eller parkeringshuse.
Bydelslisten		nej

Vil du arbejde for at et evt. Operahus og Skuespilhus i stedet placeres nær en station - evt. i Ørestaden?

	ja	nej
Socialdemokratiet		nej - det ligger flot ved havnen.
Konservative		nej
Venstre		nej - men forhåbentlig kan vi en dag få en METRO, der bl.a. kører til "Parken" og operahuset.
Radikale		nej - større kulturinstitutioner skal findes i byens centrum og indgå i byens liv.
SF		nej - vi har ingen intentioner om at støtte en eventuel placering i Ørestaden.
Enhedslisten		nej - det indgår ikke i Enhedslistens planer at flytte de to kulturhuse til Ørestaden.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - dog ikke i Ørestaden, da vi principielt er imod dens oprettelse. Naturområdet derude er/var meget værdifuldt.
Bydelslisten	ja

8. Tung trafik

I den indre by kommer der over 6.000 vare- og lastbiler hver dag. Over halvdelen af disse biler er under 20% fyldte, og kun 15% har lastrummet fyldt over 60%.

I København indføres fra 2002 en miljøcertificering, så kun vare- og lastbiler, der overholder bestemte krav om lastmængder og overholdelse af EU's miljøkrav til bilmotorer får adgang til kørsel (jævnfør Københavns kommunes hjemmeside).

Mener du, at miljøcertificeringen skal udvides til brokvartererne og evt. den øvrige hovedstad?

	ja	nej	ved ikke
Socialdemokratiet			Vi skal først have mere endelige erfaringer i Indre By. Men vi skal videre i denne retning.
Konservative			ved ikke
Venstre			Såfremt miljømålinger tilsiger dette henad vejen. En afvejning mellem miljø og erhvervslivets økonomiske muligheder
Radikale	ja - enhver form for styrkelse af bedre udnyttelse af vare- og lastkørsel skal gennemføres.
SF	ja
Enhedslisten	ja - miljøcertificering er udmærket til at mindske trafikpresset fra tung trafik - også i brokvarterer.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - hele København.
Bydelslisten	ja

Mener du, at miljøcertificeringen skal udbygges med yderligere langsigtede krav om begrænsning i bilstørrelser og brug af el- og brintbiler?

	ja	nej	ved ikke
Socialdemokratiet	ja - kan udbygges.
Konservative			ved ikke
Venstre		nej - ikke m.h.t. størrelsen. Men gerne miljøkrav som f.eks. i Californien.
Radikale	ja - R98 har vist vejen gennem "Kolibri-skraldevogn" og denne facon må gerne brede sig. Det Radikale Venstre vil være parat til belønning i form af certifikat til kørsel i særlige områder.
SF	ja - men der er grund til at diskutere disse yderligere krav grundigere.
Enhedslisten	ja - Enhedslisten ser gerne kravene strammet yderligere op. Den bedste løsning er en kommunalt styret udbringning af gods og varer til byens virksomheder og butikker - såkaldt "citylogistik" - der vil sikre en koordineret samlet udbringning. Analyser omkring miljøgevinster ved trafikindgreb i byer (Svendborg-analysen) har vist, at citylogistik er det mest effektive middel til at begrænse forureningen fra byens trafik.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - vi vil arbejde for nul udledning efter et bestemt årstal.
Bydelslisten	ja

9. Valg af basisnet for den kollektive trafik i hovedstadsområdet

Valg af basisnet vil være af stor betydning for biltrafikkens udvikling og miljømæssige belastning af hovedstadsområdet. De tre alternative basisnet er bl.a. skitseret i Kollektiv Trafikplan 1998 for hovedstadsområdet: Projekt Basisnet (s. 90-91). Alternativ 1, et letbanenet, bygger på moderne sporvogne på indfaldsvejene til København og langs Ring III. Letbaneløsningen har en trafikregulerende funktion og kan dermed bidrage til at mindske biltrafikken og ledsagende miljøproblemer. Alternativ 2, en udvidet metro, er den dyreste løsning, dækker et mindre geografisk område, og kan ikke bidrage til trafikkens regulering på overfladen. Alternativ 3, S-bus i eget tracé, vil yderligere forøge byens trafikale kaos og derfor næppe få bilejere til at foretage et skift fra bil til kollektiv trafik.

Desværre ser det ud til, at HUR i forbindelse med udarbejdelse af Trafikplan 2003 går ind for, at valg af basisnet endnu engang udskydes.

Hvilket basisnetalternativ i hovedstadsområdet kan du gå ind for?

	letbane	udvidet metro	S-bus i eget tracé
Socialdemokraterne		Et meget attraktivt tilbud. Københavnske gader er generelt smalle!
Konservative		ja
Venstre		ja
Radikale	Det Radikale Venstre mener ikke at fremtiden kun skal indeholde et alternativ. Vi ser gerne transport under jorden, men ser også positivt på genindførelse af sporvogn.
SF	På baggrund af Transportrådets seneste opstilling af forskellige modeller er vi mest tilbøjelige til at pege på deres scenarie 4, dvs. vel nærmest en kombination af basisnet 1 og 2. Basisnetrapporten er efter vores opfattelse delvis forældet nu. Der er brug for en grundig opdatering – herunder også med inddragelse af moderne sporbusser som en del af løsningen.
Enhedslisten	Mange storbyer udbygger med sporvogne, fordi de giver en hurtig, komfortabel lokal transport, de er med til at fredeliggøre byen og der kan anlægges et langt større linjenet for de samme penge som en metroudbygning koster.
Solidarisk Alternativ	Prioritering: letbane - S-bus i eget tracé - udvidet metro
De Grønne	Metroen er alt for dyr og skummel. Letbane (sporvogn) er god driftsøkonomi, smidig, komfortabel og hyggelig. Bus i egen tracé er bedre end ingenting, men letbane er meget bedre.
Bydelslisten	Letbane eller udvidet metro

Skal der træffes principbeslutning om valg af basisnetalternativ i forbindelse med vedtagelse af Trafikplan 2003?

	ja	nej	ved ikke
Socialdemokratiet	ja
Konservative			ved ikke
Venstre			En beslutning kræver politisk konsensus og diskussion.
Radikale	ja - det Radikale Venstre vil altid støtte at Københavns Kommune viser at der tænkes positivt og visionært på byens fremtid.
SF	ja
Enhedslisten			Principbeslutningen bør afvente de første erfaringer med metroen, som Enhedslisten tvivler stærkt på vil fungere teknisk som ønsket. Hvis beslutningen træffes INDEN risikerer vi, at det besluttes at satse på metroen og det vil udskyde en udbygning af basisnettet i mange år, fordi det dels er meget dyrt, dels at det risikerer at blive syltet som følge af problemer med metroen. En dårlig start med metroen kan bruges til at fremme en moderne sporvognsløsning i stedet.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - uanset om der vælges et andet alternativ, vil vi arbejde for letbane (sporvogne) og for at stoppe udbygningen af metroen.
Bydelslisten	ja

10. HUR's tilskud til kollektiv trafik

Midt i 1970'erne modtog HT et tilskud 1% af de samlede skattepligtige indkomster i hovedstadsregionen, men i dag er tilskuddet faldet til 0,38% (1998) svarende til 930 mio kr. De nyligt vedtagne takststigninger frem til 2004 på 2,23% over den almindelige prisudvikling hvert år viser, at HUR ikke ønsker at opprioritere udviklingen af den kollektive trafik.

Viljen til satsning på kollektiv trafik koster. Rådet for Bæredygtig Trafik foreslår, at HT skal have 1% af udskivningsgrundlaget som i 1970'erne, dvs et beløb i år på 2.450 mio kr.

Går du ind for, at HT's tilskud skal genoprettes til niveauet i 1970'erne, dvs til 1% af udskrivningsgrundlaget?

	ja	nej	ved ikke
Socialdemokratiet			Det vil forudsætte, at rimeligt mange køretimer placeres i den centrale del af hovedstadsområdet. Taksternes niveau er nok mindre afgørende for den kollektive trafik. Service, fremkommelighed, tilgængelighed er nøgleord.
Konservative		nej
Venstre		nej, ikke umiddelbart. Vi ved ikke om grundlaget for oplysningerne er korrekte.
Radikale	ja - kun gennem en reel styrkelse af den kollektive trafik vil den være et brugbart alternativ til privat bilisme. Kollektiv trafik skal gøres bedre, billigere og tilbydes fordele fremfor privatbilisme.
SF	ja - vi vil gøre hvad vi kan for at forøge tilskuddet, så den kollektive trafik ikke skal lide under de seneste års prisstigninger, der har været meget kraftigere end den tilsvarende prisstigning for privatbilismen.
Enhedslisten	ja - vi støtter princippet i forslaget om væsentlig flere penge til HT. Om den rigtige model præcist er 1 % i forhold til udskrivningsgrundlaget vil vi dog lade stå åben. Umiddelbart handler det om at øge tilskuddet så meget, at servicen kan udbygges betydeligt, herunder med moderne sporvogne, samt at billetpriserne kan nedsættes væsentligt, f.eks. 25 % i første omgang - på sigt er det vor politik at lokal kollektiv trafik skal være en samfundsydelse finansieret over skatten, dvs. gratis for brugerne.
Solidarisk Alternativ	ja
De Grønne	ja - der er et stort efterslæb. Vores trafikpolitik kræver store investeringer (ca. 1 mia. pr. år til 12 km sporvej pr. år)
Bydelslisten	ja