Åbent brev sendt til

Hovedstadens Udviklingsråd
samt deltagere i høringsprocessen

København den 14. december 2002

Rådet retter denne henvendelse til medlemmerne af Hovedstadens Udviklingsråd samt de borgere og foreninger og andre der har deltaget i debatten. Det skyldes, at vi ikke er tilfredse med gennemførelsen af debatten om den fremtidige trafikpolitik i regionen.

Det at borgerne har mulighed for deltage i en høringsproces forud for udformning af en plan anses for et af vort højt besungne demokratis væsentlige kendetegn.

Men det virker som om, at nogle politikere betragter høringsprocessen som tidsspilde og dermed unødvendig, og at embedsmændene endda manipulerer med høringsresultater og indstillinger, såfremt høringssvarene ikke er overensstemmende med de tanker de selv og politikerne har om den fremtidige politik.

Her et par eksempler fra HUR´s Hvidbog (s. 37):

Friluftsrådet, København og Frederiksberg mener, at der bør næres den største betænkelighed ved at udbygge vejnettet yderligere med dermed følgende arealforbrug på bekostning af åbent landskab, natur og rekreative muligheder. Enhver vejudbygning vil endvidere have tendens til at medføre øget biltrafik.

Bemærkninger fra HUR:
En del vejudbygninger fører ikke til øget trafik, men omlægger trafikken, således at servicen for trafikanterne forstået som fremkommelig bliver bedre. Endvidere kan vejudbygninger tjene miljøformål idet størstedelen af trafikken kommer ud på det overordnede vejnet i stedet for som sivetrafik på mindre veje.

FLUX – Center for transportforskning ved RUC advarer mod at man forsøger at bygge sig ud af trængselsproblemerne ved at udbygge radialforbindelserne – det vil blot øge trængslen i de centrale bydele.

Bemærkninger fra HUR:
Kapacitet og udbygningsplaner vil være et centralt tema i Trafikplan 2003. HUR er enig i, at de enkelte projekter ikke må stå alene, uden at der ses på helheder og anlæggenes konsekvenser for den øvrige trafik.

En sammenligning af høringssvar fra henholdsvis FDM og RBT og deres behandling i HUR's Hvidbog,Trafikplan 2003 viser følgende:

Rådet for Bæredygtig Trafik har tilsendt HUR to notater: "Forslag til Trafikplan 2003 for HT-området", på 9 sider, dateret januar 2002 og "Hvilken trafik vil vi have i Hovedstadsregionen?", på 15 sider, dateret 25.juni 2002. Rådets høringssvar kan ses her.

Forenede Danske Motorejere har per e-mail tilsendt HUR et høringssvar, på mindre end to sider, og som indledes med sætningen: "HUR har anmodet om FDM's kommentarer til Debatoplægget "Trafikplan 2003". Er FDM ligefrem blevet opfordret til at give kommentarer?

Hvidbogen er inddelt i 14 kapitler efter transportmidler og trafikpolitiske tiltag.

RBT's forslag omtales alene i det indledende kapitel med overskriften Generelt, hvor foreningens syv konkrete handlingstrin kort resumeres. RBT går bl.a. ind for konstruktion af et moderne letbanesystem, en udbygning af et forslag fra HT fra midt 1990-erne. I alt tilgodeses RBT med 29 linier (s. 14-15). Det må påpeges, at de to indlæg fra RBT omhandler alle de emner, der er omtalt i HURs udspil. Alligevel er der kun den nævnte generelle omtale af de 24 siders indlæg.

FDM omtales i otte kapitler, med et samlet linietal på 39, hvilket svarer til halvdelen af FDM's samlede høringssvar. Uanset grad af uddybning er samtlige detaljer i FDM's høringssvar at finde i de respektive kapitler.

I kapitlet "Generelt" bringes FDM's syn på sammenhængen mellem økonomisk vækst og trafikstigning: man er uenig med EU, som er af den principielle opfattelse at økonomisk vækst ikke nødvendigvis ledsages af trafikstigning (afkobling) - 10 linier s. 12-13.

I kapitlet Veje og vejtrafik fremsættes FDM's støtte til de foreslåede vejanlæg og ønske om etablering af den tidligere forkastede Havnetunnel - 4 linier s. 37.

I kapitlet Bustrafik fremlægges FDM's politik, at der ikke bør etableres busbaner på eksisterende vejanlæg - 3 linier s. 47.

I kapitlet Cykeltrafik fremføres FDM's cykelpolitik: en nedprioritring af cyklernes rolle uden for Tætbyen - 3 linier s. 77.

I kapitlet Parkering fremføres FDM's ønske om flere parkeringspladser, herunder i centrum - 3 linier s. 80.

I kapitlet Kørselsafgifter fremlægges, at FDM er mod bompengering og kørselsafgifter - 9 linier s. 83.

I kapitlet Parker & Rejs fremføres, at FDM er modstander af Parker & Rejsanlæg - 4 linier s. 89.

I kapitlet Trafikstyring, trafikinformation, mobility management ses, at FDM ikke tror på mobility management, herunder pendlerbilisters samkørsel - 3 linier s. 92.

FDM's trafikpolitik er således nedslående læsning for alle andre trafikantgrupper end bilisterne selv.

Det store spørgsmål er så, hvilket spor billobbyarbejdet sætter hos HUR. Ser vi på HUR's kommentarer til RBT's forslag får rådet bl.a. dette svar, at "En del af ideerne er allerede under implementering eller på forsøgsniveau" og "Andre løsninger eller delløsninger som f.eks. letbanerne vil der blive arbejdet videre med i Trafikplan 2003". Det lyder jo skønt, men indtil videre har vi opfattelsen, at letbaneforslaget er totalt skrottet.

I Hvidbogens Indledning foretager HUR's embedsmænd en opsummering, der bl.a. rummer følgende centrale passus:

I opsummeringen nævnes en modsætning mellem myndigheder og borgere. Det er korrekt, men modsætningen mellem borgerne er langt større end angivet i HURs opsummering.

Borgerne tages til indtægt for krav om udbygning af eksisterende veje, tværgående vejforbindelser og radiale forbindelser, som også må forstås som omhandlende veje.

Efter at have gennemgået borgerhenvendelserne, set netdebatten og deltaget i borgermøder må det klart siges, at det er ukorrekt at skrive, at der er et borgerønske om vejudvidelser.

Det er derfor ren manipulation at påstå, at borgerne vil have vejudvidelser i modsætning til myndigheder der vil have nye veje. De pågældende myndigheder er i øvrigt dem der vælger Hovedstadens Udviklingsråd, og kravet om flere statsveje kan uden tvivl ses som en mulighed for at spare på den kollektive trafik. HURs seneste beslutning om voldsomme nedskæringer af bustrafikken de følgende år bekræfter dette.

Det er urimeligt at netdebatten kun var åben i ca. 14 dage. Derefter blev hjemmesiden lukket ned. Netdebatten havde 100 indlæg. Alligevel får gengivelsen af denne omfattende debat kun 8 indholdsløse linier sidst i Hvidbogen. Hovedindholdet i netdebatten var efter vores konstatering et massivt krav om bedre kollektive trafikmidler, herunder specielt skinnetrafik. Uden at gengive vægtningen i debatten skriver HUR: " Der kom ikke væsentlige synspunkter frem under netdebatten, som ikke også er indsendt af andre kanaler og derfor er behandlet i hvidbogen".

Chatten på nettet med HURs formand var kun tilgængelig, mens den fandt sted. Det er ikke rimeligt at borgere, der ikke lige kunne kigge på nettet i de to timer, var afskåret fra at se hvad debatten handlede om.

De 5 borgermøder får i alt under 2 sider i Hvidbogen, og det er svært at genkende møderne ud fra disse korte omtaler. Der burde have været taget ordentlige nøjagtige referater, som straks efter møderne var lagt ud på HURs hjemmeside.

Høringsprocessen er først og fremmest til for at myndighederne kan høre borgernes røster. Men når HUR's embedsmænd siden hen skal anbefale HUR's beslutningstagere, hvilke trafikpolitiske tiltag der bør prioriteres, er det tydeligt, at det primært er vejmyndighedernes og billobbyens synsvinkler der fremføres.

Det skal derfor nok komme til at passe, at trafikken vil stige med 30 % inden for de næste 10 år, således som forudsagt af HUR's formand Lars Lebech i en JPK-leder "Nytænk trafikken" fra 13. juli i år. Trafikstigningen indbygges tilmed som planforudsætning. Og det bliver biltrafikken som topprioriteres, mens de kollektive trafikformer ikke får udbygningsplads. Økonomisk vækst kan åbenbart ikke indtænkes uden voldsom stigning i den samfundsmæssigt mest omkostningsfulde trafikform: biltrafikken.

Forløbet af hele borgerdebatten afspejler, at HUR tilsyneladende ikke har haft til hensigt at lytte til andre end dem der som HUR måtte ønske nye veje eller udvidelser af eksisterende veje. Alle dem, der har ønsket bedre kollektiv trafik, herunder bedre bustrafik har man stort set ikke lyttet til. HUR´s nylige beslutning om at reducere bustrafikken med omkring 10 % frem til år 2006 viser også, at der ikke har været alvor bag ønsket om at høre borgernes ønsker. Der er ingen borgere der har ønsket dårligere bustrafik.

Lyngby-Taarbæk Kommune og Dansk Industri gør i deres høringssvar det klart, at der skal indlægges en høringsrunde inden vedtagelse af en Trafikplan 2003. Offentligheden skal sikres mulighed for at kommentere det forslag til trafikplan, som efter planen forventes offentliggjort i starten af 2003.

HURs afviser kravet om en høring: "Der er ikke aktuelt planer om at udsende Trafikplan 2003 i en ny offentlig høring før færdiggørelsen, da der er gennemført en bred debat allerede"

Det er altså opfattelsen i HUR, at man kan undlade at sende en egentlig trafikplan til høring. Ønsket om en høring, når der foreligger et egentligt forslag til en trafikplan, deles formentlig af alle selvom det ikke er nedskrevet. Rådet for Bæredygtig Trafik har således end ikke nævnt kravet i vore breve til HUR, idet vi har fundet det selvfølgeligt. HUR´s udspil bestod alene i forskellige trafikale forslag i katalogform og bundtet sammen i særegne pakkeløsninger med uklare og ofte modsatrettede trafikale virkninger. En egentlig plan skal lægges ud til offentlig debat.

Vi retter denne henvendelse og afventer nu en redegørelse fra HUR. Vi vil herefter sammen med andre overveje, hvilke initiativer der skal tages i anvendelse for at sikre en demokratisk proces i forbindelse med planlægningen af trafikken i regionen.

Indtil nu må vi beklageligvis konstatere, at hele høringsprocessen mere har haft karakter af en mere eller mindre behændigt manipuleret skueproces end et forsøg på at demokratisere trafikplanlægningen.

Med venlig hilsen